Kontinuerlig nyre erstatningsterapi (CRRT)

Kontinuerlig nyre erstatningsterapi (CRRT) henviser til enhver ekstrakorporal blodrensende behandling, der er udviklet til afhjælpning af nedsat nyrefunktion i en længerevarende tidsperiode og vil kunne anvendes 24 timer i døgnet.

Eksempler på CRRT-behandlinger kan være: 
  • SCUF – Langsom kontinuerlig ultrafiltration med det formål at fjerne overskydende væske.
  • CVVH – Kontinuerlig veno-venøs hemofiltration, der sigter mod konvektiv klearance af affaldsstoffer, mellemstore og store molekyler, balancen af elektrolytter, syre/base og overskydende væske.
  • CVVHD – Kontinuerlig veno-venøs hæmodialyse kan levere diffusionsclearance af affaldsstoffer; små molekyler; balance af elektrolytter, syre/base og overskydende væske.
  • CVVHDF – Kontinuerlig veno-venøs hæmodiafiltration, der kan levere diffusionsclearance af affaldsstoffer; små molekyler; fjernelse af mellemstore og store molekyler; balance af elektrolytter, syre/base og overskydende væske.
  • Hæmoadsorption – En ekstrakorporal blodrensningsteknik, der fjerner specifikke stoffer fra blodet ved absorption i patron/filter. 

Efterhånden som mængden af videnskabelige studier af CRRT øges, bliver flere og flere klinikere enige om, at CRRT er den foretrukne behandlingsmetode til intensivpatienter med akut nyresvigt (AKI), særligt hvor der er tale om hæmodynamisk ustabile patienter med akut nyresvigt.

Fordele ved CRRT

Der er mange beviser for, at CRRT er en bedre behandling til patienter med akut nyresvigt

CRRT fjerner langsomt overskydende væske, uræmiske toksiner og elektrolytter ved behandling 24 timer i døgnet1

Sammenlignet med intermitterende hæmodialyse (IHD) er der studier, der angiver, at CRRT kan give bedre resultater for patienter med akut nyresvigt i form af fordele på kort og langt sigt.

Fordele på kort sigt 

  • Understøtter nyresystemet via kontinuerlig, skånsom fjernelse af metaboliske affaldsstoffer, samtidigt med at den normale elektrolyt- og syre/base-balance genoprettes.
  • Gendanner og opretholder den neutrale nettovæskebalance (forhindrer ophobning, der kan føre til væskeoverfyldning).
  • Leverer kontinuerlig ernæringsmæssig understøttelse uden at tage højde for væskebegrænsninger.
  • Giver mulighed for optimeret dosering af lægemidler.

Fordele på langt sigt 

  • Kan forbedre patientoverlevelsesraterne. Resultatet af den største randomiseret kontrolundersøgelse til dato viste en overlevelsesrate på 55 %2
  • Kan øge renal recovery, defineret som frihed fra dialyseuafhængig. Resultatet af den samme randomiseret kontrolundersøgelse som ovenfor viste en “renal recovery” på 94 %.
  • Kan resultere i en højere “renal recovery” ved sammenligning med konventionel hæmodialyse efter akut nyresvigt, i henhold til flere store kliniske studier.

I dag ordinerer læger med speciale i nefrologi CRRT med større overbevisning på grund af dens behandlingsfordele på kort og langt sigt og studier, der underbygger dens succes ved behandling af kritisk syge hæmodynamisk ustabile patienter med akut nyresvigt. 

 

(1) Kellum, Bellomo, Ronco. Continuous Renal Replacement Therapy. New York: Oxford University Press, 2010, print.
(2) RENAL: Randomized Evaluation of Normal versus Augmented Level of renal replacement
Bellomo et all, Intensity of Continuous Renal-Replacement Therapy in Critically Ill Patients.
N Engl J Med 2009;361:1627-38.

 

Bookmark and Share